10 års jubilæum i B1973 fodboldfitness

Tidligere landsholdsspiller gæstede B1973 i lørdags!
Fodboldfitness fejrede deres 10 års jubilæum med et stævne, som blev afviklet i det skønneste kolde solskinsvejr og med fint besøg.
Udover fodboldfitness selv stillede med 3 hold, deltog klubbens oldgirls og et dame og herre hold fra Avarta i Rødovre. Damerne spillede nogle meget lige kampe, men på herresiden var Avarta suveræne med deres gamle, men teknisk dygtige spillere og en af forklaringerne viste sig at være, at selveste Brian Chrøis, som startede sin karriere i Avarta, altså fortsat var at finde på holdet.
Brian Chrøis spillede 7 landskampe for Danmark og 239 kampe for Brøndby IF.
Som altid var det hele for sjov og med hygge som fokus og eftermiddagen blev afsluttet i klubben med grillede pølser, hjemmebagt kage og masser af kolde drikkevarer.
Fodboldfitness i B1973 er for både mænd og kvinder og der er altid plads til flere.